Miljøhensyn i praksis: Sådan kan kunstgræsbaner blive mere bæredygtige

Der har været meget diskussion om miljøpåvirkningen af kunstgræsbaner, især i forhold til de kemikalier, der bruges i produktionen af kunstgræs og i kunstgræs infill.
 

I dette blogindlæg vil vi gennemgå følgende emner:

• Kontrol med kemikalier som anvendes i produktionen af kunstgræs
• PFAS frit kunstgræs
• Fremtidens genanvendeligt kunstgræs
• Alternativer til gummigranulat
• Anbefalinger fra DTU

Test af kunstgræs efter Reach standarden

REACH står for Registration, Evaluation, Authorisation and Restriction of Chemicals (registrering, evaluering, godkendelse og begrænsning af kemikalier), og det er en europæisk lovgivning, der har til formål at beskytte menneskers sundhed og miljøet mod farlige kemikalier. REACH kræver, at alle kemikalier, der importeres eller fremstilles i EU, registreres og testes for at sikre, at de er sikre at bruge.

Kunstgræs er typisk fremstillet af plastmaterialer, som kan indeholde kemikalier, der kan være skadelige for mennesker og miljøet, hvis de ikke er blevet testet ordentligt. Derfor er det vigtigt, at kunstgræsproducenterne sørger for, at deres produkter overholder REACH-standarderne.

Ved at teste kunstgræs efter REACH-standarden kan man sikre, at der ikke er farlige kemikalier i produkterne, der kan udgøre en risiko for menneskers sundhed eller miljøet. Dette kan hjælpe med at beskytte både forbrugere og miljøet mod farlige kemikalier og deres potentielle sundhedsskadelige virkninger.

Derudover kan overholdelse af REACH-standarderne også hjælpe kunstgræsproducenterne med at sikre, at deres produkter overholder de lovgivningsmæssige krav i EU.

Reach standarden blev indført i 2007 for at beskytte menneskers sundhed og miljøet mod skadelige kemikalier. Standarden opdateres løbende, så den altid er tidssvarende, dog er PFAS endnu ikke fuld integreret, men der planer om at regulere og begrænse anvendelsen af ​​PFAS yderligere i henhold til REACH-forordningen.

Stort fokus på PFAS.

PFAS (per- og polyfluorerede alkylstoffer) anvendes i nogle typer af kunstgræs for at gøre dem mere modstandsdygtige over for vand og pletter. Disse kemikalier er vandafvisende og kan hjælpe med at forhindre, at vand absorberes i kunstgræsset, hvilket kan reducere risikoen for skimmel og bakterievækst. I nogle tilfælde er de også blevet brugt i produktionen af kunstgræs til at beskytte mod UV-stråling og forlænge produktets levetid.

Der er imidlertid bekymringer omkring brugen af PFAS i kunstgræs, da nogle typer af PFAS er giftige og kan have negative sundhedsmæssige virkninger på mennesker og miljøet. PFAS nedbrydes desuden meget langsomt og kan ophobe sig i miljøet over tid.

Derfor er der en stigende bevidsthed om behovet for at reducere eller eliminere brugen af PFAS i kunstgræs. Nogle producenter af kunstgræs er begyndt at anvende alternative materialer og teknologier for at undgå brugen af PFAS, mens andre arbejder på at udvikle mere sikre og bæredygtige PFAS-erstatninger.

Genanvendeligt kunstgræs, de såkaldte ECO typer.

Flere producenter er kommet langt med udviklingen af genanvendeligt kunstgræs, der er mere bæredygtigt og miljøvenligt end traditionelt kunstgræs.

Traditionelt kunstgræs er ofte lavet af en kombination af plastikmaterialer, som kan have en negativ indvirkning på miljøet, da det ikke er biologisk nedbrydeligt. Derudover kræver traditionelt kunstgræs ofte store mængder vand, kemikalier og energi til fremstilling og vedligeholdelse.

Genanvendeligt kunstgræs er lavet af materialer, der direkte uden forarbejdning, kan behandles som genbrugsplast. Dette kan omfatte genbrugsmaterialer, biologisk nedbrydelige materialer og materialer, der kræver mindre vand, kemikalier og energi til produktion og vedligeholdelse.

Flere producenter har også fokus på at udvikle teknologier, der kan genbruge og genanvende kunstgræs, når det når slutningen af sin levetid. Dette kan bidrage til at reducere affaldsmængderne og fremme en mere cirkulær økonomi.

I det hele taget er der en stigende bevidsthed om bæredygtighed og miljøpåvirkning inden for sports- og fritidsindustrien, og det øgede fokus på genanvendeligt kunstgræs er et eksempel på dette.

Reduktion i brugen af gummigranulat

Der er bekymringer omkring kunstgræsbaner og deres miljømæssige påvirkning. En af de største bekymringer er brugen af gummigranulat, som ofte anvendes som fyld i kunstgræsbaner. Gummigranulat er lavet af genanvendte bildæk og indeholder stoffer, der kan være skadelige for miljøet og menneskers sundhed. Disse stoffer inkluderer ftalater, tungmetaller og PAH-forbindelser.

Men der er også mange muligheder for at gøre kunstgræs mere miljøvenligt. En af de mest lovende muligheder er at erstatte gummigranulat med et mere bæredygtigt materiale, såsom sand, kork eller kokosnøddefibre. Disse materialer er biologisk nedbrydelige og kan være mere skånsomme for miljøet og menneskers sundhed.

Nedenfor beskrives nogle af de mest populære og lovende alternativer:

Kork

Kork er et naturligt materiale, som er biologisk nedbrydeligt og kan genanvendes. Det er også blødt og elastisk, hvilket gør det til en god erstatning for gummigranulat. Derudover er kork et bæredygtigt materiale, som høstes uden at fælde træer.
Selvom korkgranulat kan være en mere bæredygtig og miljøvenlig mulighed end gummigranulat, er der stadig nogle udfordringer og ulemper ved at bruge kork som fyld i kunstgræsbaner:

Pris: Korkgranulat er generelt dyrere end andre fyldstoffer, herunder gummigranulat og sand.

Holdbarhed: Korkgranulat har en kortere levetid end gummigranulat og kan kræve mere vedligeholdelse.

Vægt: Korkgranulat er lettere end gummigranulat, hvilket kan påvirke spiloplevelsen og kræve mere fyldning for at opnå den ønskede stødabsorbering.

Brandrisiko: Kork er et organisk materiale og kan derfor være mere brandbart end andre materialer.

Hygiejne: Korkgranulat kan være mere tilbøjelig til at absorbere vand og snavs, hvilket kan øge risikoen for bakterier og lugt.

Det er vigtigt at bemærke, at ulemperne ved at bruge korkgranulat kan afhænge af banens specifikke krav og behov, og at valget af fyldstof skal afvejes mod fordelene og ulemperne ved andre tilgængelige muligheder.

Kokosnøddefibre

Kokosnøddefibre er et andet naturligt materiale, som kan anvendes som fyld i kunstgræsbaner. Det er også biologisk nedbrydeligt og kan genanvendes. Kokosnøddefibre er også et bæredygtigt materiale, da det høstes fra kokosnødder, som allerede er blevet anvendt til andre formål.

Selvom kokosnøddefibre kan være en mere bæredygtig og miljøvenlig mulighed end gummigranulat, er der stadig nogle udfordringer og ulemper ved at bruge det som fyld i kunstgræsbaner:

Pris: Kokosnøddefibre er generelt dyrere end andre fyldstoffer, herunder gummigranulat og sand.

Holdbarhed: Kokosnøddefibre har en kortere levetid end gummigranulat og kan kræve mere vedligeholdelse.

Hygiejne: Kokosnøddefibre kan være mere tilbøjelige til at absorbere vand og snavs, hvilket kan øge risikoen for bakterier og lugt.

Vægt: Kokosnøddefibre er lettere end gummigranulat, hvilket kan påvirke spiloplevelsen og kræve mere fyldning for at opnå den ønskede stødabsorbering.

Skaderisiko: Kokosnøddefibre kan være mere tilbøjelige til at klumpe sammen eller blive komprimeret, hvilket kan øge risikoen for skader og slid på banen.
 

Det er vigtigt at bemærke, at ulemperne ved at bruge kokosnøddefibre kan afhænge af banens specifikke krav og behov, og at valget af fyldstof skal afvejes mod fordelene og ulemperne ved andre tilgængelige muligheder.

Sand

Sand er en simpel og billig erstatning for gummigranulat. Det er også et naturligt materiale, som er let tilgængeligt og kan genanvendes. Sand er ikke helt så blødt og elastisk som gummigranulat eller andre erstatninger, men det kan stadig give en god spiloplevelse.
 

Sand er et naturligt og bæredygtigt materiale, der ikke udleder skadelige kemikalier i miljøet.

Økonomisk: Sand er generelt billigere end andre fyldstoffer som gummigranulat og kork.

Holdbarhed: Sand er et holdbart materiale, der naturligt holder længere end andre fyldstoffer.

Hygiejne: Sand er let at rengøre og kan bidrage til at reducere risikoen for bakterier og lugt.

Sand kan hjælpe med at forbedre dræning og reducere oversvømmelser.

Det er vigtigt at bemærke, at valget af fyldstof skal afvejes mod banens specifikke krav og behov, og at sand kan have nogle ulemper, såsom at det kan blive varmt i solen og kan kræve mere vedligeholdelse end andre fyldstoffer. Men generelt set kan sand være en god mulighed for kunstgræsbaner, især hvis det bruges i kombination med en tæt kunstgræstype og shock pads.

Termoplastisk elastomer (TPE)

TPE er en type polymer, som kan bruges som alternativ til gummigranulat. Det er mere miljøvenligt og kan give en god stødabsorbering og spiloplevelse.
 

Naturgummigranulat

Gummigranulat af naturgummi er et alternativ til syntetisk gummigranulat, som er lavet af naturlig gummi. Det er biologisk nedbrydeligt og kan genanvendes.

Der er også andre fyldstoffer, som er blevet undersøgt og udviklet, herunder materialer som recirkuleret plast, EPDM og syntetisk kork. Det er vigtigt at bemærke, at der ikke er en perfekt løsning, men ved at vælge mere bæredygtige alternativer kan vi reducere den miljømæssige påvirkning af kunstgræsbaner.

Anbefalinger fra DTU

DTU (Danmarks Tekniske Universitet) har tidligere undersøgt miljøpåvirkningen af kunstgræsbaner med gummigranulater og har konkluderet, at der kan være risici for miljø og sundhed ved brug af disse materialer. Derfor har DTU anbefalet alternative materialer til gummigranulater, herunder kunstgræsbaner uden gummigranulater.

Alternative materialer, som DTU har undersøgt og anbefalet, omfatter blandt andet sand, kork og EPDM-gummi, som er mere miljøvenlige og har færre sundhedsrisici end gummigranulater.

Derudover har DTU også undersøgt mulighederne for at genanvende og genbruge kunstgræsbaner, når de når slutningen af deres levetid. Dette kan være med til at reducere affaldsmængderne og fremme en mere bæredygtig praksis inden for sports- og fritidsindustrien.

Den korte version:

På baner hvor der ikke er behov for FIFA certificering, anbefaler DTU at man vælger en non-infill bane. Det vil sige en kunstgræstype som er så tæt, at den ikke behøver infill.

Til divisions fodboldklubber (Fifa Quality)
Her anbefaler DTU at man vælger en kunstgræsbane med sand som infill.

Til professionelle fodboldklubber (Fifa Quality Pro)
Her anbefaler DTU at man vælger en kunstgræsbane med kork som infill.

Du kan læse hele rapporten fra DTU HER