Hvad er Hybridgræs?
Hybridgræs er det oplagte valg hvis du vil have naturligt græs, men stadig ønsker alle fordelene fra kunstgræs. Hybridgræsset er kort fortalt et net af kunstgræs, hvor hullerne i nettet tillader det naturlige græs at vokse op. Hybridgræs forstærker og beskytter naturgræsset, så det får de bedst mulige vækstbetingelser. På den måde har man altid grøn og fyldig plæne, uden mudder og bare pletter. Hybridgræs er oplagt at bruges på områder hvor det naturlige græs i perioder er udsat for et stort slid. Det kunne f.eks. være omkring en legeplads hvor børnene i sommerhalvåret slider hårdt på græsset omkring legeområdet.
Her fortæller Christian Svendsen fra Safefloor mere om Hybridgræs.
Hvordan vedligeholder man kunstgræs?
Sådan vedligeholder du din kunstgræsbane
Regelmæssig vedligeholdelse af dit kunstgræs betaler sig, da den rigtige pleje og almindelig vedligeholdelse kan være med til at forlænge levetiden. På den måde kan der spares penge og miljøbelastningen nedsættes.
Fjern ukrudt
Ukrudt kan etablere sig, især langs kanterne af kunstgræsset. Det fjernes bedst i hånden, men pas på når du trækker rødderne ud, så underlaget ikke bliver beskadiget i processen.
Fjern mos, blade og affald
Fjern blade, grene og affald fra overfladen af græsset. Brug en blød kost eller en løvblæser til at fjerne alt løv og affald, der kan blive fanget i fibrene. Er der små buske eller grene fra træer tæt på banen, kan disse med fordel beskæres, så mængden af løv og grene på banen nedsættes.
Infill sand
De fleste kunstgræsinstallationer er lavet med infill sand i kunstgræsset. Det giver flere fordele, bl.a. ligger græsset mere stabilt, og under boldspil, som basket og håndbold, giver sandet et bedre opspring til bolden. En anden vigtig funktion for kunstgræs med infill sand er at slitagen mindskes. Det er derfor vigtigt, at der løbende efterfyldes med sand efter behov. Sand kan forsvinde fra græsset, når det sidder under sko og støvler. Kraftigt regnvejr kan også skylle sand væk fra banen, det er derfor vigtigt at underlaget er godt drænet.
Tjek dræning
Mandehul/samlegrave og drænrør skal renses ud med jævne mellemrum (1 gang hvert 2. år). Det anbefales at der hyres et vedligeholdelsesfirma til at udføre dette arbejde.
Overvåg linjer og sømme
Kunstgræs leveres ofte i ruller med en bredde på 2 eller 4 meter, derfor vil flere baner ofte være limet sammen for at opnå den ønskede bredde. Ligeledes er de hvide linjer limet ned i banerne. Disse samlinger bør løbende kontrolleres, og opdages der samlinger, der løsner sig, skal de repareres hurtigst muligt. En løs søm kan hurtigt blive til mange meter, medmindre der skrides til hurtig handling.
Børst kunstgræsset
Regelmæssig børstning af kunstgræsset med en stiv kost hjælper med at opretholde dets udseende og struktur. Børstningen hjælper også med at løfte fibrene og forhindre, at de bliver trådt flade.
Overfladen bør børstes i skiftende retninger og med en trekantet/rektangulær børste og/eller gummi-trækmåtte. Det anbefales under kørsel på græsset ikke at dreje skarpt eller at stoppe brat. Dette arbejde udføres bedst under tørre forhold. Hvis der anvendes traktor eller lignede, skal det sikres, at hjultrykket er mindre end 0,75 kg/cm².
Køretøjer på kunstgræsset
Ingen køretøjer med smalle hjul eller dæk må køre på kunstgræsset. Alle køretøjer skal være lette for ikke at danne riller i overfladen eller komprimere underlaget. Når der udføres vedligeholdelse med et køretøj, skal anlægsmedarbejderen sætte farten ned ved manøvrering og dreje i en bred cirkel for at sikre, at hjulene/dækkene ikke laver spor i græsset.
Det foreslås, at alle vendecirkler ikke er mindre end 6 meter og ikke mere end 10 meter i diameter.
Hjultrykket SKAL være mindre end 0,75 kg/cm².
Snerydning
Fjernelse af sne fra banens overflade udføres bedst med brug af en sneslynge i stedet for børstning eller snepløjning. En slynge vil rydde banen uden at udøve noget pres. Fjernelse af sne ved mekanisk håndtering kan potentielt beskadige fibrene ved at skubbe sne fra overfladen, hvilket også kan belaste banens sømme.
Som tømiddel kan f.eks. vejsalt, Viaform eller Icebreaker anvendes.
Undgå varmekilder og åben ild i nærheden af kunstgræsset
Kunstgræsset kan blive beskadiget af varmekilder som grill eller lignende. Sørg for at placere disse enheder langt nok væk fra kunstgræsset for at undgå skader.
Ved at følge overstående trin regelmæssigt kan du opretholde dit kunstgræs i god stand i mange år fremover.